Vinter i Aalborg Fjordland

Vinter i Aalborg Fjordland

Hver årstid har sin charme, og vinteren i Aalborg Fjordland er bestemt ikke nogen undtagelse. Her kan du læse lidt om dyrelivet i Aalborg Fjordland om vinteren - et dyreliv der ikke holder sig tilbage på trods af de somme tider kolde dage.

Tag på sporjagt

Når vinterens sne i perioder dækker landskabet, kan det blive en spændende naturoplevelse for hele familien at gå på jagt efter dyrespor. Prøv en vinterdag med nyfalden sne at tage på tur i et af Aalborg Kommunes naturområder, og følg nogle af de dyrespor, der er afsat i sneen. Den bedste sporsne er nyfalden tøsne på nogle få centimeters lagtykkelse. Sporene giver spændende oplysninger om dyrenes liv og færden. Når dyrene bevæger sig rundt i naturen, efterlader de sig flere forskellige sporformer og udover fodspor er også løse hår fra deres vinterpels, fuglefjer, aftryk af vingeslag i sneen, duftmarkeringer, ekskrementer og ædespor ofte synlige.

Egernspor
Spor fra egernet er lette at genkende. Egernet bevæger sig altid i spring, når det er nede på jorden. Bagerst i sporet ses tydeligt de små forfodsspor som regel side om side og ret tæt ved hinanden. Aftrykkene af egernets store langstrakte bagfødder på ca. 5 cm står sidestillede lige foran forfodssporene med lidt større afstand og ofte noget udadrettede. Et særkende for et egernspor er, at det næsten altid begynder og slutter ved et træ.

Rævespor
Rævemarkeringer er særlig kraftige i parringstiden. Ræveurin indeholder bl.a. hormoner, der gør andre ræve i stand til at skelne den markerende rævs køn, alder og evt. dens fase i forplantningscyklusen. Rævefodsporet er lettest at genkende, når ræven har gået i stille gang. Her står sporet ofte som nærmest på en lige linie med ca. 25-30 cm mellem hvert aftryk. I dyb sne ses ofte slæbespor efter rævens lange hale. Løber ræven i trav, står sporet tydeligt i sneen med parvise aftryk af poterne. I trav og galop kan rævesporet ret let forvekles med et hundespor.

Rådyrspor
Rådyret bevæger sig mest i gang rundt i skoven og efterlader ofte ædespor som små opskrabede områder af skovbunden, hvor dyrene har spist anemonerødder og andre grønne spirer. Rådyrsporet er meget let at genkende på de små kloves tydelige aftryk. Selve sporet er ca. 4,5 cm. langt og ca. 3 cm. Bredt, uden nogen tydelig forskel mellem bukkens og råens spor. Hos ældre dyr er aftrykket af klovspidserne dog ofte noget afrundede i formen. Rådyrets spor - når dyret bevæger sig i trav – kommer næsten altid til at stå som på en linie med de enkelte klovaftryk fremadrettede. Hvis et rådyr springer eller løber galop afsættes der ofte spor af dyrets små såkaldte biklove, ligesom springsporet ofte viser aftryk af spredte v-formede forklove.

Fasanspor
Når fasanen bevæger sig i hop står sporaftrykkene parvis mens de ved gang og løb, næsten står på linje. Fasansporet er som regel ret kraftigt ca. 6-8 cm. langt og med tydelige klomærker også af bagtåens klo. Fasaner følger ofte de samme ruter og danner små fasanstier. Bemærk også hvordan der på disse små stier ofte kan ses aftryk i sneen af fasanernes lange haler. I sneen vil der også ofte være aftryk af vingefjerene på de steder hvorfra fuglen er fløjet op, mens der som regel kun er aftryk af kroppen hvor fasanen er landet.

Harespor
Sporstillingen er altid den samme, uanset om haren bevæger sig i spring eller i galop. Kendes på de regelmæssige sporgrupper, hver med fire adskilte fodaftryk, bagerst de to korte forfodsspor og forrest de noget længere bagfodsspor, der står mere side om side. Følges et harespor et det ganske spændende at opdage hvordan haren ofte vender om og følger sit eget spor et stykke tilbage, for derefter at gøre at stort spring ud til siden og så efterfølgende fortsætte i en helt anden retning. Denne handling er sikkert en form for afledningsmanøvre, der skal forvirre og aflede et rovdyr, der måtte følge en hare.

Trækfugle i Nibe Bredning

I januar og februar er der store muligheder for at opleve flokke af lysbuget knortgæs. På det lave vand mellem dæmningen ved Sebbersund og Klitgårds Fiskerleje raster og fouragerer i januar og februar op til omkring 100 af de meget smukke knortegæs.

Lysbuget knortegæs
To racer af knortegæs forekommer regelmæssigt her i Danmark. En lys og en mørkbuget race, der egentligt tilhører to adskilte bestande. Netop nu og aktuelt i Nibe Bredning kan vi opleve den lysbugede race, der yngler på Svalbard ved Barentshavet i Nordrusland og i Nordøstgrønland. Bestanden er i Danmark steget fra godt 2000 fugle i i 1960'erne til cirka 6000 i 1990'erne. Danmark har hovedansvaret for Verdens forholdsvis lille bestand af lysbugede knortegæs, og vi kan lokalt glæde os over, at gæssene foretrækker Limfjorden. En af forklaringerne kan være den tilgængelige føde i området.

Føde
Gæssene lever af ålegræs og andre vandplanter, men søger i stigende grad føde på land, især på marker og strandenge.

Udseende
Knortegåsen er den mindste af vore gæs med størrelse omtrent som gravænder eller store gråænder. Er sort på hoved, hals og bryst og har en kort hals. Ryggen er mørkt gråbrun. Den lysbugede race viser en tydelig grænse mellem det mørke bryst og den lyse bug. Denne overgang er mindre markant hos den mørkbugede, der som navnet siger har mørkere bug. Knortegåsen har desuden en hvid fjertegning på siden af halsen. På lang afstand er det meget store hvide haleparti et godt feltkendetegn. Også andre spændende trækfugle er det muligt af få i kikkerten bl.a. arter som stor skallesluger, hvinand og sangsvane.

Vinterfiskeri i Halkær Å

I januar og februar byder en vinterfisketur i Halkær Å på store naturoplevelser. Dele af Halkær Å udgør en af Aalborg Kommunes frie fiskepladser. Og netop nu er der en god chance for at få en "Grønlænder" på krogen. I lystfiskersprog er det betegnelsen for en ung sølvblank havørred.

"En grønlænder" - en rigtig Aalborg-historie
Engang i 1920´erne opstod i Aalborg udtrykket "en grønlænder" første gang om en sølvblank, ikke kønsmoden, mindre dansk havørred. Fabrikant Elimar Schmidt havde dengang konservesfabrik og røgeri på Ny Kastetvej i Aalborgs vestby. Han importerede store mængder af grønlandske fjeldørreder, der til forveksling minder om vore hjemmehørende danske havørreder. Når de importerede fjeldørreder efterfølgende lå til salg i byens fiskeforetninger som "grønlændere" gav det lokale lystfiskere ny navneinspiration til deres egne fangster af unge havørreder fra nordjyske vandløb. Uden synlig forskel på de to fiskearter udviklede navnet sig efterhånden til det enslydende "en grønlænder" for begge fiskearter. - I dag anvendes navnet af lystfiskere overalt i Danmark og det øvrige Nordeuropa, og det har ligeledes bredt sig til tidsskrifter og litteratur om havørreder. Derfor bruger vi uden tøven ordet om mindre eksemplarer af vore unge havørreder.

Lidt grønlænderbiologi
Med faldende vandtemperaturer trækker Limfjordens blanke grønlændere op i bl.a. Halkær Å med ferskvand for at overvintre. Kombinationen af fjordens saltvand, lave temperaturer og fødemangel påvirker ørredens stofskifte og hæmmer fiskens naturlige evne til dens livsnødvendige saltudskillelse. Grønlændere trækker også op i åen for at jage aktivt efter småfisk og små krebsdyr. Ofte pendler grønlænderne i små flokke mellem fjorden og åen, alt afhængig af vandtemperatur og fødeudbud. Derfor er grønlænderfiskeriet ofte bedre i Limfjorden end i selve åen, i milde perioder i februar og marts.

Fisk dybt og langsomt
Fødeudbuddet i åen er noget begrænset i vinterhalvåret, og grønlændere er sjældent særligt kræsne og kan fanges på et bredt udvalg af agn. Den vigtigste del af fiskeriet er at præsentere agnen fristende; fisk den langsomt og gerne med svingninger i strømmen nogle få centimeter over bunden. Et suverænt agn til grønlænderfiskeri er små rejelignende jigs, fisket som små hoppende krebsdyr hen over bunden. Også langsomtgående synkende woblere i orange, grønne og gule farver kan ofte lokke en grønlænder til at hugge. Nogle dage kan enkle bladspinnere i røde, orange og sølvskinnende farver være ganske effektive, fisket med det roterende blad i bevægelse ganske langsomt hen over bunden. For at være sikker på at du fisker dybt nok, skal du helst have bundhug med jævne mellemrum. Grønlændere jager helt nede ved bunden, ofte i dele af åen hvor strømmen er langsom eller på kanten af åens hovedstrøm.

Husk
Obligatorisk fisketegn, der kan indløses på et posthus. Gælder for alle mellem 18 og 65 år.
Mindstemål for havørreder: 40 cm.
Genudsæt farvede nedfaldsfisk.
Varm, vindtæt påklædning og lidt lunt at drikke; varmen giver overskud til mere fiskeri!
Vær varsom med undermålere
Grønlænderne er som regel mindre fisk omkring havørredens mindstemål på 40 cm, der endnu ikke er blevet kønsmodne. Vinterfiskeri giver ofte en stor andel af undermålere der skal genudsættes, og derfor frarådes fiskeri med orm, rejer og rogn. Kroge med disse agn sluges ofte helt af fisken. Efter afkrogning vil undermålerne da være skadet så meget, at de dør.
Omvendt anbefales det at fiske med jigs, flue, wobler, bladspinner eller blink som agn, da krogene her langt lettere kan løsnes.
I frostvejr kan det ligeledes give undermålshavørreder frostskader på øjnene, hvis de løftes helt op af vandet. Derfor er det fornuftigt at løsne krogen, mens fisken stadig er i vandet evt. i selve fangstnettet.
Det anbefales ligeledes at anvende knudeløst fangstnet og at afkroge med våde hænder for at skåne fiskene så meget som muligt.

Tilberedning
Næppe nogen fisk har så mange fine smagsnuancer som en friskfanget grønlænder. Sådan en havørred tilberedes allerbedst mens den endnu er helt frisk, gerne samme dag som den er fanget. Selvfølgelig kan en renset fisk nedfryses til senere brug, men den friske smag går noget tabt.
Fisken renses, skrabes og skylles grundigt. Gnides med groft salt indvendigt og udvendigt og lægges i et ildfast fad med 1 cm vand i bunden. Efter 45 min. ved 200 grader sættes fisken rygende varm på bordet.
Som tilbehør kan anvendes en kogt kartoffel med en let persille- eller hollandaisesauce. Også frisk citron og letkogte bønner er fint som tilbehør. Hertil nydes en lys bourgogne eller endnu bedre, en kraftig chablis. For børn og unge med intakte smagsløg serveres frisk vand fra hanen.
Velbekomme!

Sangsvaner ved Sebbersund

Først i februar, kan du opleve smukke sangsvaner og høre deres klangfulde trompeterende stemmer, hvis du besøger dæmningen ved Sebbersund.

Sangsvanefakta og feltkendetegn
Fjordens sangsvaner er vintergæster fra Skandinavien og det nordlige Rusland. Danmark er Europas vigtigste overvintringsområde med en midvinterbestand på omkring 23.000 fugle. Flyver ofte i kile eller på linie og bruger gerne i flugt deres smukke og markante stemmer, som under gode forhold kan høres flere kilometer væk. Sangsvaner er imponerende store fugle og måler over 150 cm fra næb til halespids med en vægt på 10-12 kg for voksne fugle. Ringmærkninger viser at sangsvaner kan blive op mod 25 år gamle. De voksne han- og hunfugle er ens af udseende, mens ungfuglene er grå i fjerdragten. Sangsvaner svømmer på vandet med tydelig strakt lige hals. Modsat kendes knopsvaner på deres mere s-formede halsfacon. Når sangsvaner ses stående eksempelvis på markerne langs fjorden, kendes de ligeledes på den næsten strakte hals og det gule næbparti.
Sangsvaner danner par for livet, ligesom magerne er fælles om at fodre og at passe ungerne.
Sangsvanen har navn efter sin smukke stemme, der skyldes en særlig forlængelse af luftrøret, der slynger sig ned i en dyb hulning i kammen på brystbenet. Sangsvanen kan forveksles med den noget mindre pibesvane, der dog har et mindre gult parti på næbbet og kun ses fåtalligt i Danmark

Svanesang som begreb
Sangsvanens kraftige sang blev tidligere fejlagtigt opfattet som en døende fugls sidste sang. Og det er netop derfor, at sangsvanens fænomenale sang har givet anledning til dannelsen af det kendte begreb svanesang, som vi anvender, når vi siger hans eller hendes svanesang.
I overført betydning kan begrebet opfattes og anvendes om et menneskes, oftest en forfatters eller en digters, sidste større præstation. Eller begrebet kan bruges om ord sagt kort før eller bebudende ens død. Mest kendte eksempel er Brorsons sidste prædiken og salmer udgivet året efter hans død i 1765 som hans svanesang med den rammende titel ”Svanesang”.

Del denne side

Året rundt i Aalborg Fjordland

Find inspiration til naturoplevelser på andre tider af året på nedenstående sider

Naturoplevelser i Aalborg Fjordland

Naturoplevelser året rundt

Uanset hvilken årstid du besøger Aalborg Fjordland i, kan du være sikre på skønne naturoplevelser