Forår i Aalborg Fjordland

Forår i Aalborg Fjordland

Gå på opdagelse i skoven, pluk porse til din egen kryddersnaps eller tag på fisketur. Foråret er skønt i Aalborg Fjordland.

I marts og april ankommer de første sangfugle fra vinterkvartererne i Sydeuropa og Afrika. Gransangeren høres netop nu fra høje træer på De Himmerlandske Heder. De Lysbugede Knortegæs og Sangsvanerne kan stadig ses og høres fra dæmningen ved Sebbersund. Frøer og tudser vågner af vinterdvalen og opsøger deres ynglevandhuller, bl.a. ved møllesøen ved Halkær Mølle. Over De Himmerlandske Heder markerer ravnen sit territorium med fantastiske flyveopvisninger, og skovbunden blomstrer med tusindvis af anemoner og vorterod i Skal Skoven. Hornfisk og sild trækker i denne periode ind i Limfjorden på gydevandring og er sammen med hjemvendte strandskader også et sikkert tegn på forår - og sommer. Morgen- og skumringsture giver store muligheder for at se græssende rådyr. Midt i maj føder råen normalt sine lam. Husk derfor: hunden i snor! Rågebestanden reguleres på kommunale arealer i denne periode ligesom Aalborg Kommune forsøger at hæmme udbredelsen af planten kæmpebjørneklo. Sidst i perioden, når vandtemperaturen i Limfjorden stiger, er der gode chancer for at fange friske fjordrejer på lavt land. Der findes fine børnevenlige rejelokaliteter ved Nibe Havn og Staun Fiskerleje.

Pluk porserakler langs den gamle jernbane

En frisk cykeltur ad den billøse cykelsti syd for Nibe bringer dig ud i den smukke natur langs Halkær Bredning. Den friske fjordluft er nærmest helsebringende, og helt aktuelt er det højsæson for indsamling af porserakler til en herlig hjemmekrydret forårssnaps.

Porsebusk
Porsebusken er stærkt forgrenet og kendes på sin aromatiske duft, sine rødbrune grene og sin højde på omkring 1-1.5 meter. Planten er tvebo, hvilket betyder at du i naturen kan finde både han- og hunplanter, der hver især blomstrer med enkønnede rakleblomster. Hanraklerne er omkring 1.5 cm lange med hvævlede brune rakleskæl, mellem hvilke de gule støvknapper kan ses. Hunraklerne er betydeligt mindre og har røde støvfang, der stikker frem mellem kogleskællene. Efter vindbestøvning danner hunblomsten i
løbet af sommeren, en ca. 1 cm lang koglelignende stenfrugt.

Opskrift på snaps med porseblomst
Mange dele fra porsebusken kan anvendes til kryddersnaps, men netop nu før buskens løvspring, er det de små koglelignende brune hanrakler, som er særligt interessante til formålet.
Både udsprungne og knapt udsprungne hanrakler kan anvendes til kryddersnaps. Knapt udsprungne rakler giver en mild smag på snapsen og helt udsprungne, en noget stærkere!

Sådan gør du!
Find en stor kraftig porsebusk fyldt med blomstrende hanrakler langs den gamle jernbane.
Med en skarp saks klippes de yderste rakleskud direkte fra porsebusken og ned i et mindre honning eller syltetøjsglas. På denne måde undgås brækkede grene og porsebusken efterlades pæn og næsten intakt tilbage i naturen.
Fyld glasset halvt op med hanrakler. Glasset fyldes herefter helt op med Brøndums Snaps den ”klare” og låget skrues på.
Skal herefter stå et mørkt køligt sted og trække i 2-3 uger.
Filtreres herefter gennem en thefilterstofpose og kryddersnapsen er drikkeklar. Kan fortyndes en smule efter behag med mere Brøndums Snaps Klar.
Vinder ved yderligere lagring et mørkt sted.
Inviter gæster og nyd denne uforlignelige kryddersnaps til især frokostbordet og en god sildemad.

Porsens kulturhistorie
Porse er en af de ældste krydder- og offerplanter, som vi overhovedet kender til fra Danmarks oldtid.
Egtvedpigen, der blev begravet for over 3.000 år siden i bronzealderen, havde en drik med porseindhold med sig på den sidste rejse.
I Egtvedpigens egekiste var der nedsat en lille cylindrisk spand af birkebark, formentligt som en slags offergave. Ved nærmere nutidige arkæologiske undersøgelser af spandens bundfald, viste der sig at være rester af en indtørret drik, brygget på hvede og tyttebær og krydret med honning og porse. Drikken har nærmest været som en mellemting af øl og vin.
Gennem jernalderen og vikingetiden blev porse også været anvendt til ølbrygning.
Hos 1800-tallets fattige bondefamilier var det almindeligt at anvende porserakler som erstatning for datidens kostbare humle. Friske porseblade blev også anvendt til farvning af garn for gule og grønne farver og i sengehalmen som et middel mod lopper. Som et kuriosum kan nævnes at brændte porsekogler, hunblomstens frugt, blev stødt i morter og anvendt som fattigmandssnus til nydelse.

Oplev foråret og pluk anemoner i Skalskoven

Skalskoven er områdets anemonelokalitet nr. 1. Her findes så store bestande af anemoner, at det helt sikkert går an at plukke en forårsbuket eller to.

Anemoner som dekorative "åkander"
Det er en sjov og livsbekræftende familieaktivitet at plukke vilde forårsblomster. En buket anemoner falder desværre meget hurtigt, allerede efter et døgn eller to. Derimod holder blomsterne fint en hel uge, når de frit svævende i vand, i en lille skål, anvendes som dekorative "åkander".

Anemonefakta
I Danmark findes fire vilde anemonearter: en blå, en blegblå, en gul og den almindelige hvide anemone. Da både blå og gul anemone vokser meget fåtalligt i Aalborg Kommune, og da blegblå anemone kun findes på Bornholm - omtales de ikke nærmere i denne artikel. Tidligere blev hvid anemone ofte kaldt hvidsimmerblomsten. Simmer er et gammelt ord for sommer og passer faktisk meget godt på hvid anemone, da blomstringen før træernes løvspring varsler sommerens komme. Navnet anemone er et gammelt græsk plantenavn afledt af anemos, der betyder vind. Navnet blev i oldtiden brugt som betegnelse for korn-valmue, hvis kronblade let falder af og føres bort af vinden.

Anemonens biologi
Modsat mange andre planter har anemonerne deres vigtigste vækstperiode her i foråret og forsommeren.
Fra en rund brun jordstængel, fuld af oplagsnæring fra året før, skyder anemoneblomsterne op i skovbunden de første milde dage i marts og april. Jordstænglen vokser vandret frem gennem skovbunden samtidig med, at den forgrener sig og dør bort bagtil.
Jordstænglens underjordiske vækst forklarer også, hvordan anemoner langsomt, men sikkert, kan flytte sig rundt i skoven og vokse ind i nye områder.
Da frøplanter af anemoner er sjældne, kommer blomsterne i en større anemonegruppe ofte fra den samme plante og giver derfor gruppen af blomster et helt ensartet udseende.
Det er faktisk ganske spændende at gå helt tæt på en blomstrende anemonebund, tilsyneladende med ens udseende, men alligevel efter et nærmere studium, med helt forskellige blomster.
Både blomsternes størrelse og farve kan variere en del - ligesom bladenes størrelse og deres fligethed.

Skovmyrer spreder frøene
Som før omtalt dannes der sjældent frø i anemoneblomsterne, men hvis det sker, spredes frøene bl.a. af skovmyrer, der er kendte for at kunne udnytte anemonefrøenes helt specielle olieholdige stoffer.

Sommerdvale - Genvækst i efteråret
Når skovens træer over anemonerne er fuldt udsprungne, visner blomsterne bort, og anemonerne går i en form for dvaletilstand. I løbet af efteråret begynder anemonernes vækst på ny, og på rødderne udvikles der nye blomsterknopper, parate til at bryde frem det følgende forår.

Skovens rådyr græsser på anemoner
Skønt hvid anemone bl.a. indeholder giftstoffet anemonin (giftigt for mennesker, se nedenfor) ædes planten gerne af skovens rådyr. I Aalborg Kommunes skove æder rådyr både anemonerødder, -blomster og -blade, men blot som et beskedent supplement til den øvrige føde.
At rådyr meget ensidigt kan opsøge anemoner som fødekilde blev tydeligt demonstreret i begyndelsen af 1981, hvor der for første gang kom rådyr til det naturvidenskabelige reservat på øen Vorsø i Horsens Fjord. De efterfølgende år græssede dyrene stort set alle anemoner væk fra øens gamle skov, kaldet Vesterskoven, hvor der tidligere var et tykt anemonetæppe!

Anemoner er giftige for mennesker
Smag ikke på stænglerne og undgå øjenkontakt, da friske anemoner indeholder de giftige stoffer anemonin og protoanemonin. Evt. forgiftningssymptomer er opkastning, blæredannelse på huden mv. – Da smagen af anemonen imidlertid er skarp og ubehagelig, er dette i sig selv en god advarsel.

Fisk hornfisk ved Klitgårds Fiskerleje og Nordjyllands Landbrugsskole (Lundbæk)

I april og først i maj kommer de første hornfisk til Limfjorden på gydevandring. Efter overvintring i farvandet vest for De Britiske Øer opsøger store stimer af hornfisk de indre danske farvande og Limfjorden for at gyde på bare få meters dybde.

Hornfiskefakta
En enkelt hun kan gyde op til 40.000 æg, der straks befrugtes af hanner ved "legen" over Limfjordens ålegræsområder. Æggene klækker efter cirka 4 uger, og de nyklækkede larver er uden næb. Dette for hornfisken så karakteristiske kendetegn, næbbet, udvikles først i løbet af sommeren, mens hornfisken vokser til 20-25 cm's længde. I løbet af efteråret trækker hornfiskene til dybere vand for atter at overvintre. Føden består af småfisk og krebsdyr. Hornfisk er fine spisefisk med grønne ben og skelet. Dette skyldes et stort indhold af jernsulfat (vivianit). Der findes næppe nogen fisk, der forekommer så talrigt og alligevel kan være så svær at fange. Lystfiskeri efter hornfisk er en virkelig spændende udfordring.

Fisketips
Det er en god ide at vælge blink og fluer, der imiterer børsteorme. Blink i provokerende farver der bevæger sig som børsteorm er ideelle. Fluer med lange flagrende hår, monteret som ophængere, forøger fangstmulighederne betydeligt.

Del denne side

Året rundt i Aalborg Fjordland

Find inspiration til naturoplevelser på andre tider af året på nedenstående sider

Naturoplevelser i Aalborg Fjordland

Naturoplevelser året rundt

Uanset hvilken årstid du besøger Aalborg Fjordland i, kan du være sikre på skønne naturoplevelser