Guldsmed Hanne Behrens

Hanne Behrens arbejder med smykker i metal, tekstil og rav. Hun har gennem 40 år imponeret kunstverdenen med sine unikke kreationer og har udstillet på en lang række gallerier i både ind- og udland.

Hanne Behrens’ smykkekunst skiller sig ud fra mængden, og det skyldes især hendes mestring af ældgamle teknikker. Hendes smykkeproduktion tager nemlig udgangspunkt i metoder, som kom til Norden i den sene jernalder og kan spores helt tilbage til etruskernes rige for mere end 2500 år siden.

Hanne Behrens har en særlig evne til at forme materialerne, så hårde og genstridige metaller bliver forvandlet til bløde og fyldige, sammenvævede stoffer. Dette giver smykkerne en sjælden elegance og samtidig en enorm tyngde med et skarpt, nordisk udtryk.

Priser og hæder  
Hanne Behrens har modtaget flere priser, herunder kunsthåndværkerprisen af 1879 samt en guldmedalje i den prestigefyldte "VIII Biennale Internazionale del Merletto" i Italien. Flere prominente personer, deriblandt Dronning Margrethe, har offentligt båret hendes smykker.

Værkstedet i Nibe er åbent efter aftale.

Læs mere om guldsmed Hanne Behrens i Nibe...

Del denne side

Opdateret af:

VisitAalborg info@visitaalborg.com
 

Kontakt

Adresse

Nørregårdsvej 5
9240 Nibe

Telefon

+45 98686452

Fax

+45 98686455

Fakta

  • Kunstform

    • Smykkefremstilling

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.4235512
Latitude : 56.9812761